|
ROQUEFORT
TYPE: Blåskimmelost MÆLK: Fåremælk
Under fremstillingen af Roquefort Papillon tilsættes den friske ostemasse blåskimmel, dyrket på brød (Penicillium Roqueforti). Under ostens modning i Combalou-grotterne i landsbyen Roquefort dannes den fantastisk flotte og jævne blåmarmorering. Ostemassen er fugtig og let smuldrende. Smelter i munden. Smagen er spændende af både skimmel, pikante krydderier, sødt og salt. En moden roquefort er særdeles intensiv i smagen og får en afstemt smag af ammoniak. Osten fås i størrelserne 125 g, 330 g og 1,35 kg. Roquefort sort 1,35 kg er ekstra modnet og særdeles intensiv i smagen. Roquefort 1,35 kg fås også i en økologisk udgave.
Serveringsforslag: På ostebord med akaciehonning og friske pærestykker. I madlavningen i saucer, på canapéer, i tern i salat og i postejer.
|
|
|