Falengreens historie

Selskabet DKI AS blev stiftet i 1989 af grundlæggeren, Ole Falengreen Nielsen
Som en dynamisk og driftig iværksætter formåede Ole op igennem 90erne at opbygge mange forskelligartede forretningsområder inden for handel og produktion, som alle blev drevet i et og samme selskab. Efter en ekstrem vækst, specielt i slutningen af 90erne, med flere Børsen Gazelle priser til følge, blev det oprindelige selskab i år 2000 splittet op i specialområder, og blev til den struktur som vi i dag kender. DK international food AS overtog i forbindelse med opsplitningen alle aktiviteter indenfor ost og mejeri, - og har således siden 2000 været en 100% dedikeret Oste- og Mejerivirksomhed.
Gennem årene er det lykkedes at opbygge stærke kompetencer indenfor ost og mejeri, og opbygge en markant position på flere eksportmarkeder samt ikke mindst i Danmark. Siden selskabet i 2004 flyttede i de helt nye store produktionslokaler i Stilling ved Skanderborg har selskabet gennemgået en stor forandring, bl.a. med implementering af flere nye produktionskompetencer samt de højeste internationale standarder indenfor fødevaresikkerhed. På salgssiden er i samme periode opbygget adskillige nye eksportmarkeder i Vest Europa, Afrika og Asien.
I de seneste 4 år har selskabet kunnet fastholde en konstant høj vækst, og vi kunne således igen i 2009 smykke os med titlen ”Børsens Gazelle 2009”.
Med baggrund i den positive udvikling som selskabet har været igennem de senest år, samt stigende krav fra vores kunder og forbrugere, valgte vi i foråret 2010 at skifte navn til Falengreen. Målet med det nye navn er at skabe en klarere profil i relation til vores primære kunder indenfor catering- og detailsektoren samt i relation til de konsumenter som køber nyder vores produkter.
I forbindelse med navneskiftet har vi valgt samtidig at skabe en klarere profil på vores mange oste- og mejeriprodukter.
”Nyt navn - samme DNA” er vores slogan i forbindelse med navneskiftet i år, - men det er langt mere end et slogan. Vores nye navn Falengreen skal sende et klart signal til forbrugerne og vores kunder om, at vi har respekt for, og holder fast i, historien som en Skandinavisk familieejet virksomhed med de positive værdier der ligger heri.
Med vores nye fremtidige profil føler vi os godt rustet til nye fremtidige udfordringer i Danmark og på vores eksportmarkeder. Vækst er og bliver vores drivkraft, og vi vil sætte os nye højere mål - også i fremtiden.
|